Ribe Bys Historie med 140 års mellemrum
Arkiv
Sæsonens anden bogcafé står i lokalhistoriens tegn, når arkivar Karen Jermiin Nielsen fra Ribe Byhistorisk Arkiv fortæller om to forskellige værker, der begge har titlen Ribe Bys Historie.
Værkerne er udkommet med 140 års mellemrum og har, trods den fælles titel, en meget forskellig tilgang til emnet. Det første værk er J. Kinchs Ribe Bys Historie som udkom fra 1869, mens det andet værk udkom i 2010 i forbindelse med Ribes 1300-års jubilæum.
Det hele foregår på 1.sal på Ribe Bibliotek, og Bogcaféen er gratis og kræver ikke tilmelding. Biblioteket giver en kop kaffe eller te til foredraget, der foregår torsdag kl. 19-20 på Ribe Bibliotek.