Nu skal gaderne støvsuges renere
El-støvsuger som skal kunne støvsuge gader og stræder rene, som aldrig før
Sønderborg Kommune har købt en kæmpestor støvsuger, som fremover vil blive brugt til lydløs oprydning i gaderne. Sønderborg er en af de første kommuner herhjemme, som tager den store støvsuger i brug.
Støvsugeren kan blive brugt steder, hvor man ikke kunne gøre rent før.
”Vi har skaffet os en støvsuger, der kan suge mildt og tage lette ting, så f.eks. glaskår og cigaretskodder mellem brosten vil blive taget op uden besvær. Det har vi ikke kunne gøre før,” siger Carsten Schultz, afdelingsleder Vej & Park.
Den store robotstøvsuger blev onsdag fremvist af Vej & Park og Frode Sørensen, formand for teknik- og miljøudvalget.
Støvsugeren fungerede perfekt, da Frode Sørensen demonstrerede hvad støvsugeren kunne, ved at samle affald op.
Støvsugeren er lavet i Belgien og er købt for 140.000 kroner.
Støvsugeren kan næsten alt, fra støvsuge til at være brandsikker.
”Og så dufter støvsugeren også af lavendel,” siger Carsten Schultz.
Støvsugeren vil primært blive brugt i Sønderborg, men også i som Gråsten, Nordborg, Augustenborg og Broager. Den er lydløs og derfor vil kunne køre rundt i gader og stræder uden at genere f.eks. cafegæster.
”Hvis den fungere og det hjælper, er jeg næsten sikker på, at der ville komme flere af den slags støvsugere i Sønderborg,” siger Carsten Schultz.