Fortsæt til indhold

Kend din egen by

Arkiv
Arkiv

Fredericia Velkomstcenter benyttes flittigt af byens turister, men også fredericianerne kommer hyppigt med spørgsmål om deres by. Nu forsøger Velkomstcentret at lave en række aktiviteter, hvor man får mulighed for at få mere viden om byen.
Det første tilbud er en byvandring med temaet industrihistorie i Fredericia. Rasmus Welling og John Mortensen fra Museerne i Fredericia er guider. Byvandringen finder sted tirsdag 8. november kl. 16.
Industrialiseringen i Fredericia begyndte omkring 1850. I årene 1915-26 kom der andre store virksomheder til. Både Dansk Svovlsyre- og Super-phosfatfabrik (Superfos/Kemira), Dansk-Engelsk Benzin og Petroleum Co (Shell) og Det Forenede Oliekompagni (BP) byggede fabrikker og depoter med tilhørende havneanlæg i denne periode.
Mødested er foyeren på Fredericia Bibliotek, og her kan man samtidig se en udstilling om industrialiseringen i Fredericia, som er arrangeret af Fredericia Gymnasium og Museerne i Fredericia i samarbejde med Biblioteket. Der er ingen tilmelding, så man møder bare op. Turen er gratis. Alle er velkomne. gish