Tyvetogt i Kirke Hyllinge
Anette Gundlach
Flere familier i Kirke Hyllinge havde besøg af tyveknægte fredag aften og natten til lørdag.
Det ene sted kom tyvene ind ved at kaste en sten gennem ruden, et andet sted brød de et vindue op med en skruetrækker og andre steder kom de ind ved at bryde døren.
Tyvene gennemrodede skuffer og skabe i hjem på Hornsherredvej, Kløvervej, Kirsebærlunden, Blåbærhaven. Tyvekosterne var computere, smykker, ure og penge.