Fortsæt til indhold

Klagenævn færdig inden april

Arkiv
Arkiv

Natur- og Miljøklagenævnet lover nu at færdig behandle klagerne over Roskilde og Egedal kommuners kystsikringsplan ved Værebro Å og Jyllinge Nordmark inden april. - Borgerne har krav på hurtig og effektiv sagsbehandling, så vi kan komme i gang med diget. Hvis vi havde nølet med at sagsbehandle på samme måde i kommunerne, i en sag, hvor der står 500 hjem og en milliard kroner på spil, så var der kommet ny lovgivning fluks, siger borgmester Joy Mogensen. - Det er nedtrykkende, at nævnet først rykker efter politisk pres fra borgmestre, ordfører på Christiansborg og massiv negativ medieomtale, samt at vi forsat skal vente 5-6 måneder på svar. Egedals borgmester Willy Eliasen er helt på linje med Roskildes borgmester. - Jeg er da tilfreds med, at nævnet nu har lyttet til vores kritik af sagsbehandlingstiden og er villig til at fremskynde behandlingen af klagesagerne, men det har allerede trukket meget ud. Begge kommuner frygter at den lange sagsbehandlingstid vil skabe risiko for nye oversvømmelser af over 500 ejendomme ved Jyllinge Nordmark og Roskilde Havn, fordi byggeriet af de beskyttende diger ikke vil komme i gang før nævnet har behandlet sagen.