Odd Fellow Ordenen er et fristed i den travle hverdag
Odd Fellow Ordenen i Køge åbner dørene - interesserede er meget velkomne fredag 28. oktober
"Der er sikkert mange, der har set Odd-Fellowgaarden, der ligger i Jernbanegade eller har været der til fest eller andre arrangementer, men det er de færreste, der ved, hvad der også foregår derinde," siger Ole Poulsen, pressekontakt Odd Fellow Ordenen i Køge.
"Det kan godt være, at ordet loge smager lidt af hemmelige broderskaber og lukkede kredse, men Odd Fellow Ordenen er et etisk samfund med et humanitært sigte, som har både brødre og søstre. Det yngste medlem 22 og det ældste er 103 år gammelt. Brødre og søstre fra Fellow Ordenen i Køge fortæller at Odd Fellow Ordenen i den grad har relevans i nutiden," fortæller han om logen.
Odd Fellow Ordenen i Køge holder til i Odd Fellow Gaarden i Jernbanegade i Køge. Broderloge nr. 22 Niels Juel, som afdelingen af den landsdækkende broderorden hedder, har eksisteret siden 1887 som en af de første afdelinger i Danmark. I 1968 kom søsterlogen nr. 58 Brønden til.
Et af medlemmerne er Thomas Prior Nielsen, der har været med i et års tid.
Jeg er med i ordenen fordi det giver mig noget mentalt. Ordenen giver mig en etisk belæring i at blive et bedre menneske, uden at der er noget hokus pokus i det. Men også at yde noget humanitært arbejde i lokal området som for eksempel Jul for ensomme og Senior- og Handicapdagen til Køge Festuge. Jeg syntes at min ugentlige logeaften er et af ugens højdepunkter. Forstået på den måde, at i denne travle og til tider hektiske verden vi lever i, med vores karriere og samfundets stress og jag alle steder, så nyder jeg virkelig at gå ind i vores logesal uden mobiltelefon og lukke verden ude for en aften," fortæller han.
Mette Meyer har været med i søsterlogen siden 2010:
"Fordi det i mit voksne liv er noget jeg har søgt. Et fællesskab omhandlende at gøre godt for andre, det humanitære frivillige arbejde og at arbejde med logens målsætning med venskab kærlighed og sandhed. Det har været det overordnede for mig. Der er jo altid en plads i Tiden/Verdenstiden til at arbejde for andre. I den frivillige natur, der netop præger verden i dag i mange aspekter, så virker det helt naturligt at vi styres af ritualer i vores logearbejde. Generelt giver det bare den ekstra glød over det vigtige arbejde vi gør, så ja, en 200 år gammel loge har en plads i vores moderne samfund," forklarer hun.
Alle interesserede kan besøge Odd Fellow Ordenen fredag 28. oktober.
"Du kan sende os en e-mail på info@oddfellowkoege.dk eller komme på Odd-Fellowgaarden på dagen klokken 18.30, 19.30 eller 20.30. mart