Fortsæt til indhold

Korkoncert og fællessang i Solrød på Spil Dansk-dag

Solrød Strandkor og Sognets Pigekor på biblioteket torsdag 3. november

Arkiv
Arkiv

Musikken svinger, og humøret stiger, lover arrangørerne, når både Solrød Strandkor og Sognets Pigekor spiller dansk torsdag 3. november kl. 19 på Solrød Bibliotek.
Under ledelse af Lars Ruuth og Ove Mathiesen vil de to kor fylde biblioteket med perlerne i den danske sangskat i forbindelse med den årlige Spil Dansk Dag. Alle kan synge med, så det bliver en dejlig aften med både korkoncert og masser af fællessang.

Hjælp med at løfte taget

På programmet står tekster af H.C. Andersen, Sebastian, Halfdan Rasmussen og mange flere. Så har man lyst til at synge sammen med de mange korsangere og opleve taget næsten bliver løftet af sangenergien, så kom og lyt og syng med, opfordrer arrangørerne.
I pausen vil der være mulighed for at købe vand og vin og ose rundt på biblioteket, da koncerten foregår på selve biblioteket.
Gratis billetter på www.solbib.dk. jesl