Birger Møller går i barndom
Arkiv
Hvordan var Fredericia, dengang da du var barn? Det spørgsmål stillede Birger Møllers børnebørn, og det blev startskuddet til Birgers erindringer.
I eftermiddagscafé på Fredericia Bibliotek onsdag 9. november kl. 14 fortæller forfatter og læge Birger Møller historier fra sin barndom og ungdom i Fredericia.
Hør eksempelvis historien om dengang, Fredericia oplevede så streng en vinter, at vandet ved Østerstrand frøs til og Birger og hans storebror blev så optaget af at lege glidebane på de frosne isflager, at de kom alt for langt ud på isen.
Billetter á 50 kr. i bibliotekets Velkomstcenter eller på fredericiabib.dk. Biblioteket serverer kaffe og kage. jesl