Fortsæt til indhold

Uddeling af julehjælp

Boholte kirke uddeler julepakker til økonomisk trængende i Boholte Sogn

Arkiv
Arkiv

Det er ikke alle, der opfatter julen som en glædens tid. For mange betyder den overtræk på et i forvejen slunkent betalingskort. Nogle har dårligt råd til den julemiddag, som skal være med til at samle familien. Det problem har Menighedsplejen i Boholte Kirke tænkt sig at råde bod på ved atter at uddele gratis julepakker i Boholte Sogn.
Pakken indeholder fødevarer til en juleaftensmiddag, frugt, godter og meget mere. Præst i Boholte kirke, Lars Ulrik Jensen siger:
”Ønsker man at komme i betragtning, skal man udfylde et ansøgningsskema, som kan afhentes og udfyldes på kirkens kontor. Man kan dog også gå ind på vores hjemmeside og downloade skemaet. Vi har umiddelbart ikke sat nogen økonomisk grænse, men forventer dog, at mennesker tager dette alvorligt og ikke misbruger tilbuddet. Dem vi ønsker at hjælpe, er de mennesker, som i forvejen er økonomisk trængte i dagligdagen. Det kan eksempelvis være familier eller enlige forsørgere på kontanthjælp.”
Deadline for ansøgningen er 1. december, men Boholte Kirke vil ikke undlade at forholde sig til ansøgninger afleveret efter fristen. Præsten understreger, at de økonomiske oplysninger i ansøgningsskemaet bliver behandlet fortroligt. Selve uddelingen vil foregå i Boholte kirkes lokaler torsdag 22. december klokken 11-13.
”Vi gør det, men vi oplever hvert år, at mennesker efterspørger hjælp i forbindelse med fejringen af julen,” siger Lars Ulrik Jensen og fortsætter:
”Vi vil blot gerne hjælpe, hvor vi kan. Det er i overensstemmelse med den kristne tro og værdier som lokal kirke at gøre det.”mart