Fortsæt til indhold

Plads på podiet

Frederik Andersen blev nummer fem til VM i ironman

Arkiv
Arkiv

Frederik Andersens tur fra Roskilde til Hawaii med familien og ambitionen om at være blandt de fem bedste i verden til verdensmesterskabet i ironman, blev en god tur for ham og familien.
- Jeg kom ind som nummer fem og fik dermed en placering på podiet, fortæller Frederik Andersen.
- Så mit mål om at komme blandt de fem bedste i min aldersklasse blev opfyldt.
Frederik Andersen stillede op i klassen 25-29 år. Hans placering i det samlede felt var nummer 63 ud af 2.400 atleter, hvor de 100 var professionelle. I 2015 var hans samlede placering nummer 90.
- Min 5. plads har givet et nyt mål. Til næste år skal jeg stå øverst på podiet, siger han.
Årets podieplacering giver ingen fordele til næste år VM. Her skal Frederik Andersen igen kvalificere sig. Det gør han blandt andet ved at deltage i ironman-stævner i Europa, hvor det afgørende bliver holdt i Frankrig i begyndelsen af juni. Selve verdensmesterskabet på Hawaii finder sted i midten af oktober.
Ambitionen er blevet godkendt af kæreste og datter. De kan godt regne med at der igen skal holdes sen sommerferie på Hawaii.
- Heldigvis havde vi en god ferie på Hawaii i år. Hvor jeg kunne finpudse formen og samtidig holde ferie sammen med familien, siger Frederik Andersen.
ja-