Krimiklassiker i 7-kanten
Jacob Bojsen Andersen spiller neurotikeren Christopher Wren i Agatha Christies krimi, Musefælden. Christopher er i stykket fremstillet som en enspændertype med halvlangt uglet hår iført blandt andet et hæklet slips.
Jacob Bojsen Andersen er 35 år og blev allerede som barn introduceret til teatret og 7-kanten af sin far Gunner Michael Andersen. Han har være med i utallige skuespil både i 7-kanten og i Varde Sommerspil, sidst denne sommer i Zorro som den lidt forvirrede ufrivillig komiske pater, som publikum elskede.
Jacob har også været aktiv i 7-kanten med helt andre ting end optræden på scenen, blandt andet som medhjælper i området bagved scenen i Varde Sommerspil , som kaffesælger, i regiafdelingen og som scenebygger.
Krimiklassikeren 'Musefælden' af Agatha Christie spiller i 7-kantens teatersal i Janderup følgende dage: 26. oktober kl. 19.30, 29. og 30. oktober samt 5. november kl. 15, og 27. oktober samt 1. 2. og 3. november kl. 19.30. Billetsalg på www.7-kanten.dk dietz