Universal Transport & Flytteforretning fylder 25 år
Det startede småt, men i dag beskæftiger virksomheden 155 medarbejdere
Med blot en lille rød og brugt Mercedes lastbil, to kunder og en ukuelig vilje startede Brian Søgaard Universal Transport & Flytteforretning. 1. november fejrer virksomheden sit 25 års jubilæum, og der er sket meget for transport og flytteforretningen, der har sat markante aftryk i Vejle og omegn.
“Det er slet ikke til at forstå, at virksomheden er vokset fra blot en varevogn i 1991 til godt 70 biler i 2016 i alle størrelser. Virksomheden er årsag til at godt 155 medarbejdere hver dag får mad på bordet. Det kan jeg godt få en lille klump i halsen af at tænke på,” erkender Brian Søgaard
Lokalt og socialt engagement
Lokalområdet nyder også godt af virksomhedens succes, og for Brian Søgaard betyder det meget at give unge, der har fået en lidt skæv start på voksenlivet, en ny chance. Det er det nyåbnede Lærlingecenter et typisk eksempel på, og det lokale og sociale engagement kommer også Vejle Boldklub, Vejle Musikteater, Røde Kors og områdets mange fodboldspillere til gode.
25 års jubilæet markeres tirsdag 1. november fra kl. 15 – 18 med reception i firmadomicilet på Stiftsvej 13. Gæster opfordres til at tilmelde sig på tina@universaltransport.dk eller 26 32 90 00.
dietz