Fortsæt til indhold

Slagter jagter de næste vindere

Mester Palle hos Frimann søger nye lærlinge - de to seneste har hentet sølvmedalje ved svendeprøven

Arkiv
Arkiv

Slagtermester Palle Christensen hos Frimann i Støden er en af deltagerne i det store fremstød 'Fagenes Dag', hvor den lokale fagbevægelse, byens handelsliv og erhvervsforum er gået sammen for at få flere unge til at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Lige nu leder han efter to nye lærlinge plus en udlært slagter eller en delikatesseassistent til butikken. Lærlingene skal gå i fodsporene efter Christian Sarauw og Kenneth Bechmann Jensen, der i henholdsvis 2016 og 2013 hentede to af de sjældne sølvmedaljer ved svendeprøven som de eneste i deres årgange. - Man skal nu ikke lade sig hæmme af, at forgængerne har præsteret helt i top, for al begyndelse er svær. Men Kenneth og Christian har vist, hvad man kan drive det til, hvis man er kvik og sætter sig et ambitiøst mål, siger slagtermester Palle Christensen.

Med et glimt i øjet

Samtidig deltager slagtermesteren i projektet 'Fagenes Dag' - Vi glæder os til at få lejlighed til at demonstrere nogle af de mange discipliner, som lærlingene skal mestre for at gennemføre uddannelsen. De skal have kendskab til råvarerne og være dygtige håndværkere og have interesse for at lave mad, og de skal kunne disponere, så økonomien hænger sammen. - Endelig er det også godt at have det særlige glimt i øjet, så de også kan sælge varen og give kunderne en god oplevelse. - Faktisk er det ikke bare ligetil. Derfor er det også unge med ambitioner, som vi søger lige nu til de to lærlingepladser, siger Palle Christensen. css

Christian Sarauw hentede den fine udmærkelse til Roskilde-butikken i 2016.