Gramser i Jyllinge
Arkiv
En 17-årig pige fra Jyllinge blev søndag eftermiddag gramset på af en ukendt mand. Det skete, da hun gik Møllevej ved Rådalsvej. Manden tog hende på brysterne og forsøgte at kysse hende. Gramseren beskrives som 25-30 år, nordafrikansk udseende, 170 cm høj, almindelig af bygning, krøllet sort hår. Han talte dårligt dansk. Episoden fandt sted ved 16-tiden. Har man set noget eller bemærket manden i området, vil politiet gerne have besked på telefon 114.