Fortsæt til indhold

Stor åbning på RoS Gallery

Arkiv
Arkiv

Sydkoreas ambassadør deltager i en fernisering på RoS Gallery lørdag 5. november kl. 13. Her åbner udstillingen med navnet ’Dust’ af kunstneren June Jin. Udstillingen kredser om støv og menneskets evige jagt på, hvorfra vi kommer, hvem vi er, hvilke farer der lurer, og hvor vi skal hen. Med sine malerier og installationer giver June Jin lidt ‘støv-stof’ til eftertanke a la: Hvilket støv har du indtaget i dag? Måske stammer støvet fra Marmorkirken, et bordel, en moske, en diamanthandler eller fra et hjem med HIV. Påvirker dette støvindtag dine tanker lige nu? June Lin bor i Danmark og har sydkoreanske rødder, og derfor deltager ambassadøren i det gamle gasværk på havnen. Udstillingen slutter 30. november.