“Alle trosretninger har lys og mørke”

Mens dette skrives rinder tiden ud for den gæst, vi har haft på kirkepladsen i Varde nemlig skulpturen 'Abrahams børn'. Der er givet mange fra hele vores område, der har set den.

Personligt synes jeg at skulpturen som sådan har pyntet på torvet. Den er flot, og dens stærke linier passer godt til torvet. Dog her gælder det, at der er meget delte meninger blandt folk. Men skulpturen handler jo ikke blot om dens udseende, men også om, hvad den vil fortælle. Og her har den et klart budskab: Abrahams børn, det vil sige jøder, kristne og muslimer har ikke noget at lade hinanden høre, for alle trosretninger indeholder både mørke og lyse sider.

Det er rigtigt; dét det så drejer sig om, er at spørge ind til, hvordan jøder, kristne og muslimer omgås de mørke sider i deres tro. Hvad gør vi ved dem? Hvordan undgår vi at det, der måtte være mørkt og dårligt ved vores tro river os fra hinanden i angst og mistillid? Hvordan sørger for at det gode ved jødedom, kristendom og Islam får plads, således at vi jøder, kristne og muslimer kan tale sammen? Det har vi haft mulighed for at diskutere i den sidste tid.

Jeg tror, der er en ting der er vigtig at holde fast ved, når jøder, muslimer og kristne diskuterer: Vi skal kunne samtale åbent med hinanden-men samtidig respektere, at der visse ring vi ikke kan blive enige om.

Fuldstændig oplagt kan vi ikke blive enige om Messias: For jøderne er Messias en mand de venter på, og som ikke er kommet endnu. For kristne er Messias kommet, og vi kalder ham Jesus Kristus (”Kristus” betyder det samme som ”Messias”, nemlig Guds salvede konge).

Hvad muslimerne angår, sætter de stor pris på Jesus, og der står fine ting om ham i Koranen. Men ifølge muslimerne er Jesus ikke blevet korsfæstet, og han er følgeligt heller ikke blevet rejst op fra dødens land. Det vil sige, at det, der er det vigtigste ved Jesus Kristus for en kristen, ikke er en del af Islam.

Det er ting, vi ikke kan blive enige om, og det skal vi se i øjnene. Der er jo også en grund til, at vi har tre forskellige trosretninger, og ikke kun én.

Derfor skal vi alligevel kunne tale sammen-med ordentlighed og høflighed, men også med ret til den ærlige mening og kritik fra alle sider.