Fortsæt til indhold

Hovers nye klubhus spiller tæt sammen med naturen

Vejle-klubben har fået et hus bygget i træ og med udsigt mod banerne

Arkiv
Arkiv

Hover IF har fået et nyt utraditionelt klubhus bygget i træ, hvor design og funktionalitet i tæt samspil er tilpasset omgivelser og miljø. Med sin unikke form giver bygningen stort udsyn mod banerne, og fodbolden trækkes med helt ind bag de lyse vinduespartier.
Midt på træningsanlægget i Vejles Hover IF står et klub- og fritidshus, der med sin ellipseform næsten er rund som det, det hele handler om - fodbolden.
Hover-huset giver den klassiske forestilling om bunkerlignende klubhuse en glidende tackling - for de store vinduespartier sikrer lys og funktionalitet og trækker udelivet med helt ind, og indelivet med helt ud.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra arkitekt- og ingeniørfirmaet Constructa, der står bag bag de bløde streger og den skulpturelle formgivning. Bygningen er opført i samarbejde med Vejle Kommune og udført af entreprenørfirmaet Stenhøjgaard.

450 kvadratmeter

Klubhusets 450 kvadratmetre er udnyttet med en lige fordelingsgang, der strækker sig gennem hele huset. De primære seks omklædningsrum er trukket frem til hovedindgangen, mens de sekundære rum med vask og teknik er placeret bagest i huset.
jesl