Røver i taxi
Arkiv
En taxichauffør fik onsdag morgen en rigtig ubehagelig tur til København med en kunde, der blev hentet på Boserupvej. Da kunden satte sig ind i taxien, viste han en pistol frem og krævede at blive kørt til København. Efter turen var endt, kontaktede chaufføren politiet. Senere på eftermiddagen blev en 42-årig mand anholdt og sigtet for røveriet. I skrivende stund venter den 42-årige på at komme i grundlovsforhør, da politiet ønsker ham varetægsfængslet.