Fortsæt til indhold

Om ensomhed og kedsomhed

Arkiv
Arkiv

Forfatteren Jørn Henrik Olsen præsenterer tirsdag den 8. november en helt ny bog, der griber fat i dybe og udfordrende livsemner. Markeringen af nyudgivelsen sker ved en bogreception på Kolding Bibliotek mellem kl. 15-17.30. Her bliver der mulighed for at møde forfatteren og se den ualmindelig smukke og stærke udgivelse. Bogen bærer titlen Den blå ild: Ensomhedens længsel og skønhedens smerte.

De ledende temaer i bogen handler om længsel, ensomhed og kedsomhed, vemod og langsomhed. Emnerne spejles netop med dybde og fantasi i livets blå undertone. Den undslår sig på ingen måde de lange mørke skygger i et menneskeliv, men det særlige er de gode eller positive sider ved for eksempel ensomhed og kedsomhed. Den åbner indgangene til fornyelse, kreativitet og nyt håb. Dybe følelser og tanker blotlægges. Teksterne understøttes af 5 malerier, som lukker op til havet som tankens store laboratorium. Både frihedens og frygtens havblå spiller en afgørende rolle i hele bogen.

Alle er meget velkomne til at kigge forbi ved bogreceptionen på Kolding Bibliotek, Slotsøvejen 4 i Kolding.