Folkemusik på Nicolai Scene
Der er dansk folkemusik fra den øverste skuffe, når Anja Præst Trio besøger Nicolai Scene torsdag 10. november kl 19.30. De spiller egne kompositioner, der er bygget på den danske folkemusik-tradition, men der hentes også inspiration i svensk folkemusik og klezmer.
De tre musikere Anja Præst (klarinet), Jesper Vinther (harmonika) og Peter Sejersen (kontrabas) har kendt hinanden i mange år og nyder helt tydeligt at spille sammen og gør det med stor nerve, indlevelse og humor. Det hele bindes sammen af Anja Præsts historier om musikkens tilblivelse.
“For mig er musik, lige som alt andet, energi og svingninger. Når jeg komponerer og spiller musik sender jeg energi ud til mine medspillere og til publikum. De reflekterer energien og blander den med deres egen. I denne udveksling kan der opstå den mest fantastiske resonans. I dette rum opstår magien i musikken,” fortæller Anja Præst i en pressemeddelelse.
Billetter købes på nicolai.kolding.dklogy