Fortsæt til indhold

The Sunshine Boys - gnavpotter på slap line

Arkiv
Arkiv

Humoren har sine berømte klassikere. Èn af dem, “The Sunshine Boys” - skrevet af Neil Simon, vises på Comwell Kolding Teater fredag d. 11. november.

“The Sunshine Boys” har gået over scenerne i det meste af verden. Forestillingen har for nylig lagt Londons West End for sine fødder – og året før var det i Los Angeles, den fejrede triumfer. Nu turnerer forestillingen Danmark rundt som Waage Sandøs 50-års jubilæumsforestilling. Sammen med Flemming Jensen spiller han duoen, som har lagt navn til forestillingen.

En etableret komikerduo -The Sunshine Boys – har et livslangt samarbejde bag sig. De sidste mange år udviklede samarbejdet sig nærmest til had, og de to vekslede ikke så meget som ét ord uden for scenen. Nu har Willie og Al for længst trukket sig tilbage og har ikke set hinanden i 10 år. Men – fjernsynet vil lave en udsendelse, hvor man viser nogle af »de store gamle«. Tilbuddet er fristende – af flere grunde – og Willies niece er agent og presser på. Der er ingen vej udenom: De må arbejde sammen igen – bare for én aften!

Vi følger prøverne og ser resultatet af det tætte samarbejde mellem to, der ikke kan tåle synet af hinanden. Det er frygteligt og morsomt. Der er ikke noget som sure mennesker, og set gennem humoristens øjne er to gamle gnavpotter guld. Foruden Waage Sandø og Flemming Jensen medvirker også Camilla Bendix og Bente Eskesen. Lars Knutzon har instrueret.