Få styr på din risiko
Arkiv
I Middelfart Kommune skønnes det, at 1.340 personer har type 2-diabetes uden at vide det. Mandag 14. november kl. 10-13 vil Sundhedspiloter stå klar på Middelfart Apotek. De vil lave risikotests, fortælle om kommunens diabeteskurser og tage en snak om hverdagssundhed og forebyggelse af diabetes.
På Verdens Diabetesdag 14. november, kan du også få testet din risiko for type 2-diabetes i Det Grønne Rum, Danmarksgade 13 i Fredericia. Vægten hænger ofte sammen med type 2-diabetes, så du kan også få målt din vægt, dit BMI og din fedtprocent og høre om den nye app, Liva Life.