Tommy og Lene vandt Team Rynkeby bilen
Skoda sponsorerer Team Rynkeby - og hovedpræmien
førstepræmie SKODA har igen i år støttet op om Team Rynkeby, hvor SKODA sammen med VW Erhvervsbiler har stillet 58 biler til rådighed for organisationen bag det spektakulære velgørenhedscykelløb.
Det var i år 15. gang, at Team Rynkeby kørte til Paris for at rejse penge til børn med kræft og deres familier. Deltagerne dækker selv deres egne omkostninger, og Rynkeby Foods dækker projektets centrale omkostninger, hvilket betyder, at alle de penge, som deltagerne samler ind, går ubeskåret til en af de fem børnekræftorganisationer, som Team Rynkeby samarbejder med i Norden.
Der blev solgt lodsedler som en del af indsamlingsaktiviteterne. Førstepræmien i dette lotteri var en SKODA Fabia, som blev sponseret af SKODA.
Vinderen af dette års lodtrækning blev Tommy og Lene Fransen som her får overrakt nøglerne til sin spritnye SKODA Fabia af Bo Schmidt fra SKODA Aabenraa.