Fortsæt til indhold

46.000 støtte- kroner til kræften

Arkiv
Arkiv

Så blev støttekoncerten 'Støt Brysterne' afviklet og sikke en fest. Tobakken var fyldt til bristepunktet med glade sangere og et super oplagt publikum. Arrangørerne melder, at det har været en kæmpe fornøjelse og en stor udfordring at få selve koncerten arrangeret.

De første spæde forberedelser startede for allerede to år siden, hvor det store mass choir skulle samles, og herefter gik det slag i slag med at afholde workshops, søge fonde, finde sponsorere, finde lokaler, finde gæstesolist og konferencier, få lavet pr og mediedækning og sørge for alt praktisk til en koncert med syv forskellige kor med 230 sangere og band.

Det hele kulminerede i en eftermiddag fyldt med glad og livsbekræftende sang og musik. Tobakken skabte de perfekte rammer til at huse publikum, der var med til at gøre det til en uforglemmelig dag og bekræfte, at en god sag er værd at kæmpe for. Efter koncerten kan der nu overrækkes 46.000 støttekroner til Kræftens Bekæmpelse.
dietz