Truede med 30 cm stor kniv
Af Lars Saugbjerg
En mand forsøgte onsdag klokken 19.33 at begå røveri mod Havnegrillen i Oldenborggade i Fredericia. Ifølge Lokalpolitiet i Fredericia var gerningsmanden bevæbnet med en 30 cm stor kniv. Manden truede den 37-årige bag disken.
“Du bliver slået ihjel, hvis jeg ikke får nogle penge,” sagde gerningsmanden.
Den 37-årige nægtede dog at aflevere penge, hvorefter gerningsmanden forsvandt.
Signalement: 165-170 cm høj, alm. bygning, sort elefanthue med hul til øjnene, mørk jakke med orange tern i siderne, handsker.
To biler kørte fra stedet. Om det er tilfældigt, eller om gerningsmanden satte sig ind i en af bilerne, er usikkert. Det var en VW golf og en BMW, begge sølvgrå. De kørte ad Oldenborggade mod vest.