Fortsæt til indhold

JYSK lukker alle deres butikker

Alle medarbejdere i JYSK holder en dagen derpå fridag

Arkiv
mhe

Siden Lars Larsen slog dørene op til den første JYSK-butik på Silkeborgvej i Aarhus i 1979, er der blevet holdt en årlig julefrokost for medarbejderne i JYSK som tak for indsatsen i året, der er gået. 2016 er ingen undtagelse. Derfor holder alle 102 JYSK-butikker i Danmark lukket søndag 13. november.
”Til daglig arbejder alle medarbejdere hårdt for at give kunderne et godt tilbud og en god service, når de besøger JYSK-butikkerne. Lige fra medarbejderne på vores lager i Uldum til de ansatte på hovedkontoret og i de 102 butikker landet over. Derfor håber vi på kundernes forståelse, når vi holder lukket denne søndag, så medarbejderne kan nyde lørdagens fest i fulde drag,” siger Jan Verhoek, Executive Vice President HR, i JYSK.
Selvom det i år er 37 år siden, traditionen med en årlig JYSK-fest for medarbejderne begyndte på St. Binderup Kro i Nordjylland, og festerne er vokset i takt med virksomhedens vækst, har formålet med festen ikke ændret sig.
”Festerne er en anledning til at takke og fejre vores medarbejdere for deres gode indsats i årets løb - det er en gave til medarbejderne, som de i høj grad har fortjent,” fortæller Jan Verhoek.

Styrker sammenholdet

Ud over at være en måde at takke medarbejderne på har alle fester også det til fælles, at de er med til at styrke sammenholdet og fællesskabet blandt medarbejderne på tværs.
”I JYSK er det gode sammenhold og det sociale aspekt en af vores helt store forcer, og det er festen med til at styrke yderligere,” siger Jan Verhoek.

Som en fast tradition ved festen kåres JYSKs bedste medarbejdere inden for forskellige kategorier og bliver på aftenen hyldet af kollegerne. Blandt andet årets bedste butik, årets JYSK-elev og årets District Manager.