Kvinde slog og sparkede
Af Lars Saugbjerg
Lokalpolitiet i Fredericia modtog tirsdag klokken 18.17 en anmeldelse om et overfald i Fynsgade. Episoden fandt sted i en privat bolig.
“På stedet traf vores patrulje to kvinder, som havde været oppe at slås. Den ene havde slået og sparket den anden,” oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
Kvinden, som var voldelig, er 41 år. Ifølge politiet er hun psykisk uligevægtig. Hun blev anholdt, men dog ikke fundet egnet til en tvangsindlæggelse. Hun blev sigtet for vold og løsladt.
Kvinden, som blev overfaldet, er 20 år. Politiet kan ikke oplyse, om hun kom til skade.