Fortsæt til indhold

Intimkoncert på NygadeHuset

Hymns from Nineveh går på scenen i Nygadehuset torsdag 10. november

Arkiv
Arkiv

Hymns from Nineveh går på scenen i Nygadehuset torsdag 10. november med en akustisk intimkoncert. Bandet leverer nærværende og bevægende liveoptrædener fulde af eksperimenterende, finurlige og smukke påfund.
Hymns from Nineveh udgav i oktober 2015 singlen ”Sunday Music” - titelmelodien på bandets fjerde fuldlængdealbum, der udkom 26. februar 2016. Det bliver således med helt nyt materiale, og sange fra det anmelderroste bagkatalog, at Hymns from Nineveh giver koncert på NygadeHuset.
Bag navnet Hymns from Nineveh gemmer sig et musikalsk projekt egenrådigt orkestreret af Jonas Petersen. Sanger, sangskriver, guitarist - og med et helt særlig talent for at formidle livets glæder og sorger med en sådan autencitet, at man ikke kan undgå at blive rørt helt ind i hjertekulen. Lyden karakteriseres bedst som folk-inspireret pop, der på en gang er tilgængelig og imødekommende, men som samtidig har dybde og rum, der giver lyst til at udforske mere.
Dørene åbner klokken 19, og koncerten begynder klokken 20.
Billetter kan fåes på www.nygadehuset.dk.