Julemarked i Elstrup
Af Svend Mikael Larsen
Der holdes igen i år Julemarked i Elstrup Mølle. det er den sidste weekend i November den 26. og 27. fra kl. 10-16.
Her vil gårdspladsen emme af jul med levende gæs, julemand og juletræer.
Møllen er pyntet op og dufter af gammeldags jul og brændte mandler, mens en hestevogn udenfor står klar til næste tur.
Dørene slås op til håndarbejde, husflid, kræs til ganen, spegepølser, frugt og vin - mange lækkerier til både syn og sanser.
Mølle caféen er åben og byder på kaffe og kage, og gløgg og æbleskiver.