Samling om en fælles skole

FOR EN UGE SIDEN havde jeg en meget positiv oplevelse ved et debatmøde om skolens fremtid i vores lokale område. Bag arrangementet stod Roskilde Stift, en forældreorganisation samt de to lærerforeninger fra Roskilde og Lejre kommune. Deltagerne var kirkefolk, forældre-repræsentanter, lærere, skoleledere, erhvervsfolk og folkevalgte politikere i de to kommunalbestyrelser.
Symbolsk nok foregik mødet i Det gule Palæ ved Stændertorvet, der i 1730'erne blev bygget af den enevældige konge, men senere blev hjemsted for den stænderforsamling, der lavede forarbejdet til vores demokratiske grundlov fra 1849. Debatten var så interessant, at den kan fortjene at nå længere ud end til de 50 deltagere ved mødet.

ROSKILDES BISKOP Peter Fischer-Møller lagde for med at slå et slag for 'dannelse af hele mennesker', der ikke bare har fået viden, men som også kan fungere sammen med andre i et demokrati. Han var inspireret af Grundtvig og Kold, der gjorde op med tæsk og terperi i 'den sorte skole' for at få glade og legende elever, der lærer bedre.
Hans vigtige pointe var, at denne form for skole faktisk også kan betale sig økonomisk. I slutningen af 1800-tallet var der krise i landbruget over hele Europa – undtagen i Danmark. Her havde de unge bønderkarle og –piger nemlig været på højskole. Derfra tog de hjem og startede brugsforeninger, andels-mejerier, slagterier osv., så landet oplevede et stort økonomisk, kulturelt og politisk opsving, der stadig er udgangspunkt for vores nuværende velfærds-samfund.

PROFESSOR PER FIBÆK fra instituttet for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet argumenterede for, at skolen må koncentrere sig om de vigtigste kerne-opgaver. Nemlig at give børnene de grundlæggende færdigheder til at klare sig i samfundet og kunne deltage i fællesskaber med andre, der er forskellige fra en selv.
Derimod advarede han mod at pålægge skolen alle mulige andre opgaver, den alligevel ikke kan overkomme, men som bare fører til forvirring om målene..

TIDLIGERE TALSMAND for Roskilde Festivalen, Esben Danielsen, der nu er direktør for Anlægsfonden, som hjælper det frivillige Danmark med at udvikle forenings-arbejdet, ønskede, at skolen i højere er et naturligt mødested for lokalsamfundet.
Hverken i sporten, kulturen – eller skolen – kan man nøjes med at have de engagerede som deltagere. Flere skal engageres til føles sig velkomne og få lyst til at deltage.

I DEN EFTERFØLGENDE DISKUSSION var der selvfølgelig nogle yderpunkter. Lige fra holdninger om, at folkeskolen kan lave sin egen målsætning, uafhængigt af det omgivende samfund og til krav om levering af 'resultat-orienterede vinder-typer' til et erhvervsliv i hård konkurrence..
Men debatten viste dog samtidig, at de fleste ønsker en bred skole, der giver plads til 'skæve indfald og typer', som i virkeligheden kan være nok så vigtige for vores udvikling på lidt længere sigt.

DEN BEDSTE OG VIGTIGSTE KONKLUSION for mig var imidlertid nok en gang at opleve, hvordan folk med forskellige holdninger og ønsker alligevel kan mødes i en debat og lytte til, hvad andre siger og mener.
Denne vigtige demokratiske kultur, hvor man ikke 'tromler anderledes tænkende', men er indstillet på, at der skal være plads til alle, er nemlig den vigtigste årsag til, at vi har et velstående velfærdssamfund. Jeg gik glad hjem fra mødet, fordi diskussionen viste, at der her i vores område fortsat er bred opbakning bag ideen med:
SAMLING OM EN FÆLLES SKOLE.