Fortsæt til indhold

Janderup børn løb 25.000 kroner ind til flere fornøjelser

Arkiv
Arkiv

Der foregår rigtig meget på Janderup Skole.Ud over undervisningstimerne sørger Støtteforeningen for Janderup Skole for arrangementer, der giver børnene ekstra oplevelser.

De har været en tur til Ribe vikingeby, undervisning i Givskud for alle klasser og meget mere. I år afholdt Støtteforeningen et sponsorløb, for alle skolens elever. Forældre og bedsteforældre bakkede op, og i løbet af en times tid havde Janderup børnene løbet ikke mindre end 25.000 kr ind.

Støtteforeningen er meget begejstrede over det flotte resultat og de mange penge skal bruges til at give eleverne endnu flere oplevelser og forny legeredskaber og meget andet. Det vellykkede arrangement viste endnu en gang, at i Janderup bobler det af energi.