Fortsæt til indhold

Fortryllende dag i Køge Kirke

Børnegudstjeneste med Harry Potter-tema

Arkiv
Arkiv

Køge Kirke inviterede inden for til en dag med Hogwartsstemning forleden, da der var Harry Potter-tema i kirken.
Eftermiddagen startede med et flot Harry Potter-potpourri spillet af organist Anne Mathiesen hvorefter Køge Kirkes anden organist Christina Damm, der i dagens anledning var dirigent, dirigerede Køge Kirkes pigekor i et syngende dukkespil om Harry Potter. Musikken blandet med lysopsætningen og svævende stearinlys højt oppe under hvælvingerne gav en helt speciel og fin Hogwartsstemning.
Herefter overtog sognepræst Charlotte Dybdal Winther med en fortælling om fordelingshatten og de relationer man kan forbinde til kristendommen. Både børn og voksne var opslugt af fortællingen der blandt andet handlede om Fordelingenshatten fra Harry Potter og Gud:
”Der er mange af de ting der sker i Harry Potter, som minder om de historier vi fortæller her i kirken. Harry Potter som kæmper mod Voldemort, er ligesom Jesus der kæmpede mod døden og det onde. Mærket som Harry Potter har i panden, er ligesom det mærke der bliver tegnet på os ved dåben. Og fordelingshatten som I lige så, den minder faktisk lidt om Gud. Hatten kan se ind i eleverne, se deres stærke og svage sider, se de inderste ønsker. Den kan se hvem man er helt ind i hjertet.”
Gudstjenesten sluttede af med den ultimative trylleformular mod mørkets kræfter, nemlig Fader Vor – men her var aftenen ikke slut. Meningsrådet var vært for 40 børn og deres forældre i sognegården, hvor de bød på rigtig græskarsuppe, pølsehorn, saftevand og aktiviteter.mart

Man kunne også lave sin egen tryllestav ved arrangementet.