Sundheds-pris fra kolleger
Arkiv
Sundhedsfaglig konsulent Tessa Fleischer fra Roskilde Kommune har fået Sygeplejerskeprisen, som Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland uddeler. Det er foreningens medlemmer, der indstiller hvem der er kandidater til prisen. I en af indstillingerne kan man læse ‘Tessa er i den grad kommunens talsmand for at bruge sin sygeplejefaglighed til gavn for borgerne’. Sygeplejerskeprisen uddeles til en sygeplejerske eller en gruppe af sygeplejersker, der har gjort en særlig indsats i forhold til sygeplejen på et område eller har gjort en positiv forskel på arbejdspladsen som en god kollega/kolleger.