Lær at pynte med julens blomster
Arkiv
Bjæverskov Menighedsråd afholder mandag 21. november kl. 19 den traditionelle inspirationsaften i Bjæverskov Sognegård.
Igen i år vil Ingerlise Bolund demonstrere, hvordan man selv kan fremstille dekorationer og buketter af materialer fra haven og skoven - eller hvor man nu kan finde dem.
Arrangørerne lover en hyggelig aften, der afsluttes med gløgg og æbleskiver og stort lotteri, hvor alle dekorationerne og buketterne er præmier.
Arrangementet er gratis, dog koster det lidt at deltage i lotteriet. jesl