Droner og skaterudstyr
Arkiv
Legetøjs- og elektronikbutikken Playcenter slog dørene op på Byleddet 1 lørdag 12. november. Ejeren Senol Ilgoy, der også har butikken Dataworld, som han åbnede i 2003, glæder sig over sin nye butik. Den har næsten alt, hvad et legebarn drømmer om, forklarer ejeren. I butikken finder man droner, fjernstyrede helikoptere og biler. - Jeg synes, vi mangler en butik med den slags ting i Roskilde, derfor besluttede jeg at åbne butikken, siger Senol Ilgoy, der også gerne selv tager en tur med de fjernstyrede maskiner. Hvis man er til sus i maven, kan man også finde skaterudstyr, løbehjul og Nerf Blasters på hylderne. Til de mere stillesiddende aktiviteter er der mulighed for eksempelvis brætspil og barbiedukker.ag