Skumringstime i Vojens
Klokken 19.00 er der 'Skumringstime' på biblioteket i Vojens
Vojens bibliotek inviterer mandag d. 14. november kl. 19.00 alle interesserede ind til en stemningsfyldt aftenstund. For 20"ende år i træk afholder nordens biblioteker Nordisk biblioteksuge, hvor samme nordiske litteratur læses højt på samme tid på forskellige kulturinstitutioner i hele norden.
Årets tema er i år ”Fremtiden i Norden” og Feltpræst Peter Kiel Nielsen fra Sommersted er i år oplæser og vil i stearinlysets skær læse op af den grønlandske novellesamling, ”Allatta! 2040”.
Bogens tema er Grønland i 2040 og handler om unges tanker og fremtidsvisoner om dagens- og fremtidens tilværelse. Vi afrunder aftenen med en kop kaffe og en højskolesang. Alle er velkomne
Foredraget er gratis, og der er ingen tilmelding.
Skumringstimen afholdes på Biblioteket, Sundhedscenter Vojens, Rådhuscentret 7, 6500 Vojens
Arrangør er Haderslev Bibliotekerne og Foreningen Norden