Fortsæt til indhold

Godt kørende 5. klasse fra Lynghøjskolen

Arkiv
Arkiv

To mekanikere fra Cyklistforbundet havde arbejdet på højtryk fredag på Lynghøjskolen i Svogerslev for, at alle eleverne i 5.A kunne få en ny cykel. 20 cykler blev klargjort. Årsagen var, at klassen havde vundet i årets kampagne Alle Børn Cykler, som Cyklistforbundet og Trygfonden holdt over hele landet. Børnene havde cyklet 264 ture til skole og i fritiden under kampagnen og alle med cykelhjelm. Med de nye cykler får børnene gode muligheder for at cykle ture sammen med lærerne, når de skal på udflugt. Alle cyklerne er med otte gear og håndbremser, det er kun farverne, som er forskellige, da børnene selv kunne vælge den til deres nye cykel. (Foto: Erling J.)