Fortsæt til indhold

Night-trail endte med kagevinder

Arkiv
Arkiv

Alt var klar til en hyggelig aften ved naturskolen Perlen, hvor 1. afdeling af Night-trail Kolding skulle afvikles.

Pladsen var oplyst, træerne stod illuminerede, suppen simrede i køkkenet og løberne var klar. Løberne blev sendt af sted med et ”pas godt på hinanden og respekter naturen”.
Overraskende momenter, gode stigninger og udfordrende stivalg prægede den første Night-trail. Det forhindrede dog ikke løberne i en fantastisk oplevelse i skovens mørke stille ro. Ved mål ventede der løberne en lækker trailersuppe at styrke sig på. Den blev nydt omkring bålstedet, hvor snakke gik livligt.

Night-Trail Kolding ønsker at gøre præmieringen mere livlig, hvorfor det kun er vinderne i de enkelte afdelinger som bliver præmieret. Til gengæld udloddes mange sponsorgaver blandt samtlige deltagere.

Roxybageren havde til alles store overraskelse sponsoreret store lagkager til vinderne af løbet. Det kan nok være at vinderne blev overrasket. Denne slags præmiering havde de ikke tidligere fået. logy