Fortsæt til indhold

Jytte fik et fortjent skulderklap

Arkiv
Arkiv

Jytte Paulsen, ulveleder hos KFUM spejderne i Løjt fik sig en overraskelse, da repræsentanter for de tre Sct. Georgs gilderne i Aabenraa kommune mødte op for at uddele Sct. Georgs prisen 2016.
I indstillingen lød det blandt andet: “Hun magter den vigtige omsorg i detaljerne og konflikthåndtering uden at miste jordforbindelsen. Hun lever flot op til spejderidealerne i sit spejderliv og sin ledergerning”.
Overrækkelse af prisen, der består af et diplom og et gavekort på 2000 kr. blev overrakt i Løjt spejderhus i forbindelse med et spejdermøde med deltagelse af spejdere og ledere samt forældre. Troels Olesen overrakte prisen på vegne af de tre Sct. Georgs gilder.