Fortsæt til indhold

Positiv afslutning i Søgård

Arkiv
Arkiv

For nogle dage siden blev nettene taget ned på de to rødgrusbaner i Søgård og Omegns Tennisklub. Medlemmerne har i løbet af sæsonen fået træning, spillet venskabskampe med naboklubberne - Felsted og Kværs - spillet klubmesterskaber samt deltaget i DGI turneringerne. Klubmestrene i år blev Ole Jacobsen i herresingle og Ole Jacobsen og Carsten Schmidt i herredouble. I DGI-turneringen blev der spillet kampe mod forskellige klubber, og resultatet blev, at klubbens hold i mixdouble 65+ Ruth og Jes Schramm blev landsdelsmestre, idet de vandt alle deres kampe. Klubbens hold i Herrer A-række-45 år Henrik Fredslund og Carsten Schmidt fik en flot tredieplads.