Fortsæt til indhold

Stoppede ung indbrudstyv

Arkiv
Anette Gundlach

Et par stoppede søndag eftermiddag en ung mand i at bryde ind i deres kolonihavehus i Solvang.
De tilbageholdt en 14-årig dreng fra Roskilde.
Han havde knust en rude med en træstub, men havde ikke nået at stjæle noget.
En medgerningsmand var løbet fra stedet inden politiets ankomst, men blev i forbindelse med efterforskningen identificeret som en 15-årig dreng fra Roskilde.
Den 14-årige blev afhørt til sagen, men kunne ikke sigtes, fordi han er under den kriminelle lavalder.
De sociale myndigheder bliver underrettet om drengenes sager.