Julemarked til fordel for humanitært arbejde
Overskuddet fra Odd Fellow Ordenens julemarked 19. november går til humanitært arbejde i lokalområdet
Lørdag 19. november klokken 9–15 holder Odd Fellow Ordenen i Køge julemarked på Odd Fellow Gaarden i Jernbanegade. Julemarkedet holdes hvert andet år, og det er en tradition, der er over 30 år gammel.
"Formålet med julemarkedet er at lave et stort overskud, der går til udadvendt humanitært arbejde i lokalområdet. Generelt kan vi sige, at vi yder i videst muligt omfang støtte, hvor relevant behov opstår. Vi håber, at rigtig mange kommer og besøger julemarkedet," lyder invitationen fra Odd Fellow Ordenen.
Odd Fellow logernes julemarked er bygget op omkring et kæmpe juletræ med Hjertelotteri, en tombola med mange gevinster, salgsbod med gaveideer og pyntegran. Der er også et stort område med spændende genbrugsting, hvor der kan gøres en god handel, og når benene bliver trætte, kan man slappe af i den hyggelige julecafe.
Der er gratis entre.mart