Hverdagens Helte på Sønderborghus
På lørdag 19. november kan man på Sønderborghus opleve Hverdagens Helte med deres ørehængende sange med udgangspunkt i kærligheden, i livet og virkelige historier fra landevejen.
Trioen udgav i januar sin debut 'Der Sker Noget Om Lidt', som blandt andet indeholder singlen 'Vejlefjord', der blev spillet flittigt på P4.
Bandet gør tingene på deres helt egen måde. Som f.eks. uden det vigtige release-party for netop “Der Sker Noget Om Lidt”. I stedet afholdt bandet to støttekoncerter for at indsamle penge til 'økonomisk pressede folketingsmedlemmer', som de sagde. Folketingsmedlemmer, som ikke fik den lønforhøjelse, som mange af dem havde håbet på.
Mikas på egne ben
Ved koncerten, som starter kl. 20, kan man også opleve Mikas, som efter en årrække som trommeslager for Lydmor, Peter Sommer og Stine Bramsen nu klar til selv at stå forrest og synge egne sange.
Billetter 100 kr. i forsalg på www.ticketmaster.dk eller 120 kr. i døren. jesl