Fortsæt til indhold

Foredrag i Gråsten om Hærvejen

Arkiv
Arkiv

Ved efterårets traditionsrige møde i Historisk Forening for Graasten By og Egn fortæller historiker, generalkonsul Henrik Becker-Christensen om Hærvejen.
I foredraget bliver der gjort rede for den sønderjyske del af Hærvejens forløb og historie mellem Kongeåen og Ejderen. Hertil kommer en nærmere omtale af dens funktion som ”hærvej”, pilgrimsvej, oksevej og rejsevej. Foreningen arrangerede i efteråret en bustur til Hærvejen syd for grænsen og følger nu op med dette foredrag.
Før foredraget kan medlemmerne få udleveret Årsskriftet og betale årskontingentet. Samme aften udgiver foreningen også en ny bog ”Palæet i Gråsten 1816-2016” af Sven Kjems.
Foredraget, der er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet, foregår mandag 21. november kl. 19.30 i Ahlmannsparken i Gråsten.
Der opkræves entré for ikke-medlemmer.