Fortsæt til indhold

Rock i morgenfruerne

Klub for kvindelige arbejder fejrer 20 års jubilæum

Arkiv
Arkiv

Selv om nogle af bevægelserne er blevet lidt langsommere, er humøret stadig lige højt, og de nyder stadig hinandens selskab efter 20 år i klubben ‘morgenfruerne’. Den består af tidligere medlemmer i den gamle Roskilde-afdeling af Kvindeligt Arbejderforbund, der i sin tid havde deres eget kontor på Vindingevej, men siden er blevet en del af 3F. Mange af dem havde i sin tid rengøringsarbejde og startede tidligt, og det har givet navn til klubben. Nu mødes 25 af dem stadig et par gange om måneden i Frivllighedscenteret under det gamle Sct. Maria Hospital for at hygge sig sammen, forklarer formanden Eva Hansen. Her spiser de sammen eller holdet ‘byttedag’. Det består i, at hvis nogen har noget, som de ikke rigtig selv bruger mere, tager man det med og ser, om andre kan bruge det til noget. De arrangerer også foredrag og udflugter. Den sidste gik til Roskildes nye rockmuseum, og det var meget vellykket, fortæller Eva Hansen. - Det nye museum var endnu bedre, end vi havde forventet. Selv kan jeg godt lide Bruce Springsteen og Kim Larsen. Min yndlingsmelodi er ‘Kvinde min’ beretter hun. Et andet af medlemmerne hos ‘morgenfruerne’ er den tidligere KAD-formand Laila Jensen, og ved jubilæumsarrangementet deltog også den nuværende a kasse-leder hos 3F Anne Gregersen, der i sin tid startede sin faglige løbebane hos KAD på Vindingevej. tk