Fortsæt til indhold

Lokal støtte til KulturCosmos

Arkiv
Arkiv

Vibys KulturCosmos har vokset sig til en væsentlige faktor i byens kulturliv. Nu har foreningen fået endnu en anerkendelse da Foreningen for Kultur og Idræt i Viby har givet 10.000 kroner til KulturCosmos.
- Det er rigtig dejligt at modtage en donation fra den lokale forening for Kultur og Idræt, siger Rita Thorsen, som er formand i KulturCosmos.
- Det giver os mulighed for at opgradere vores musikudstyr, hvilket er til glæde for de mange, som bruger huset i forbindelse med små intime koncerter.
Carsten Krøis fra Foreningen for Kultur og Idræt i Viby tilføjer:
- Vi startede jo næsten samtidig op og mange af de kulturelle ting vi havde tanker om at kunne støtte, passede jo glimrende med det.
Foreningen for Kultur Og Idræt i Viby bidrager til det lokale samfund med forskellige kulturelle og idrætsmæssige tiltag via økonomisk støtte, der kommer ind ved hjælp af frivilligt arbejde.