Fortsæt til indhold

Asfaltsjak afvist i Kirkerup

Arkiv
Arkiv

Roskilde og omegn har i øjeblikket besøg af udenlandske asfaltsjak, der tilbyder at lave diverse asfaltarbejder til husejere. Problemet er bare, at politiet i lignede sager har fået anmeldelser på, at håndværkerne ikke udfører det arbejde, som de er betalt for. Derfor anbefaler politiet, at man ikke laver aftaler med den slags firmaer, der ringer på og tilbyder at udføre diverse job på ejendommen.
Det råd kendte en 47-årig kvinde fra Kirkerup ved Gundsølille, så da hun mandag formiddag blev kontaktet af et asfaltsjak sagde hun nej tak. Bagefter tjekkede kvinde hos Roskilde Kommune, om de havde noget asfaltarbejde i gang i området. Her var svaret nej. Det fik kvinden til at informere politiet om hændelsen.
Asfaltarbejderne talte engelsk og kørte i en hvid ladvogn. I weekenden havde politiet fat i en 52-årig englænder, der falbød asfaltarbejde. Her fik han at vide, det er en overtrædelse af dørsalgsloven.
ja-