Fortsæt til indhold

Foredrag om børns seksualitet

21. november får Køges Kvindenetværk besøg af den anerkendte forfatter Anne Louise Stevnhøj til et foredrag med titlen: ”Hvordan hjælper vi børn og unge til sund seksualitet”

Arkiv
Arkiv

Anne Louise Stevnshøj flankeres af Sidsel Hartkopp, som er sundhedsplejerske i Køge Kommune. De to skal sprede viden, dialog og skabe grobund for udvidet sund adfærd omkring børn og unges seksualitet.
”Der er lagt op til en rigtig spændende aften. Jeg tror, at folk vil dukke op af mange forskellige årsager og med vidt forskellige perspektiver på, hvordan man forholder sig til børn og unges seksualitet. Vi håber at se pædagogen, der gerne vil diskutere videre på et af sommerens store temaer i medierne – om hvorvidt en pædagog må give børnene et kys i panden eller lade børnene soppe nøgne rund på en solskinsdag. Læreren, der kommer for at høre, hvordan en mor med muslimsk baggrund forholder sig til sin 12-årige datters stigende nysgerrighed på det modsatte køn. Vi tror også, at arrangementet vil tiltrække en mor, der ønsker at vide, om hun kan forvente, at nogen i skolen taler med hendes teenage søn om blomsten og bien eller den unge kvinde, der har brug for at vide mere om kroppens udvikling. Alle er velkomne, når blot de er kvinder og er fyldt 15 år,” siger Pia McKee, koordinator i Boligsocial Helhedsplan Køge.
Foredraget foregår på Parkvej 26 i festlokalerne ved Meny/Wika d. 21/11 kl. 19-21. Der serveres forfriskninger og arrangementet er gratis.