70 stillinger skal skæres hos Maersk Drilling Lyngby
A.P. Møller - Mærsks borerigselskab, Maersk Drilling, skærer 70 stillinger fra i sit hovedkvarter i Lyngby
arbejdspladser Claus V. Hemmingsen, der er administrerende direktør for Mærsks energiaktiviteter meldte tirsdag ud, at det bliver nødvendigt at skære 70 stillinger i Maersk Drillings hovedkvarter i Lyngby. Det sker som følge af den fortsatte nedgang i olieindustrien. Det fremgår af en pressemeddelelse som selskabet udsendte i denne uge. Her fremgår det, at omkring 20 af de stillinger, der skal nedlægges, er ledige stillinger, der ikke bliver genbesat. Maersk Drilling har i forvejen sagt farvel til flere end 600 offshoreansatte i de seneste 12 måneder. Det er den lave oliepris, der har sat aktiviteten i branchen ned, og det giver en overkapacitet af borerigge. Det betyder, at ni ud af 23 af Maersk Drillings enheder ligger stille i øjeblikket, lyder det i meddelelsen./sig