Fortsæt til indhold

Odd Fellow inviterer til julecafé

Arkiv
Arkiv

Som optakt til julen og adventstiden inviterer Søsterloge nr. 12 "Prinsesse Marie" og søsterloge nr. 85 "Armeria" traditionen tro alle til stor julecafé/julemarked lørdag den 19. november mellem kl.10.00 og kl. 14.00.
Her vil der under hyggelige former og i smukke omgivelser være rig mulighed for indkøb af julepynt, -godter, -bagværk, -delikatesser, -dekorationer og mange andre fine hjemmelavede ting. Udvalget af adventskranse/juledekorationer er stort, ligesom der sælges mange forskellige slags julesmåkager/-kager og syltetøj m.m. Der er tillige et stort Amerikansk lotteri, hvor der er mange flotte gevinster.
Der vil også være lejlighed til at nyde et let traktement, smørrebrød eller ribbensteg med tilbehør eller blot et glas vin eller en kop kaffe til yderst rimelige priser. Ønskes en kage til kaffen kan man vælge blandt mange – udvalget er stort. Der er sågar mulighed for Take-away, og alle er hjertelig velkommen til hyggeligt samvær.
Mange Odd Fellow søstre har gennem længere tid haft enormt travlt med at tilrettelægge og forberede denne eftermiddag, hvor overskuddet bl. a. danner grundlag for logernes, ikke ubetydelige, humanitære virke i Esbjerg og omegn.